Guds folk hører en klar og melodisk stemme, som siger: "Se op!" Og da de løfter blikket mod himlen, ser de pagtens regnbue. De sorte, truende skyer, som skjulte himlen, har delt sig, og ligesom Stefanus stirrer de op imod himlen og ser Guds herlighed og Menneskesønnen, der sidder på sin trone. Han har guddomsskikkelse, men de ser alligevel hans ydmygelses mærker, og fra hans læber hører de den bøn, som han fremsætter for Faderen og de hellige engle: "Fader! Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de som du har givet mig, være hos mig." Joh. 17, 24. Nu høres en anden røst, en melodisk og triumferende stemme, som siger: "De kommer! De kommer! Hellige, uskadte og ubesmittede. De har holdt fast ved mit ord om udholdenhed, og de skal vandre blandt englene." Og med blege, skælvende læber opløfter de, der har bevaret troen, et sejrsråb.