Satan erkender, at hans forsætlige oprør har gjort ham uegnet til at have bolig i himlen. Han har vænnet sig til at bruge al sin kraft til at bekrige Gud, og himlens renhed, fred og harmoni ville være ham en frygtelig plage. Hans anklager mod Guds barmhjertighed og retfærdighed er nu forstummet. De anklager, som han har forsøgt at bringe over Jehova, falder nu fuldstændig tilbage på ham selv. Og nu bøjer Satan sig dybt og indrømmer, at dommen over ham er retfærdig. "Hvem skulle ikke frygte dig, Herre? Og prise dit navn? For du alene er hellig; ja, alle folkene skal komme og tilbede for dit åsyn, fordi dine retfærdige domme er blevet åbenbaret." Åb. 15,4.