Luthers venner var forfærdede og ulykkelige. De vidste, hvor forudindtaget og fjendtlig stemningen var imod ham, og de frygtede, at ikke engang hans lejdebrev ville blive respekteret. Derfor bønfaldt de ham om ikke at sætte sit liv i vove. Han svarede: "Katolikkerne ønsker ikke, at jeg skal komme til Worms, men at jeg skal dømmes og dø. Det har ingen betydning. Bed ikke for mig, men for Guds ord. ... Kristus vil give mig sin Ånd, så jeg kan overvinde disse vildfarelsens tjenere. Jeg har foragtet dem medens jeg lever, jeg skal besejre dem ved min død. De har i Worms travlt med at ville tvinge mig til at tilbagekalde mine ord, og dette skulle være min form for tilbagekaldelse: Jeg har tidligere sagt, at paven var Kristi stedfortræder. Nu vil jeg hævde, at han er vor Herres modstander og djævelens apostel." - Samme, b. 7, ch. 6. |