I Erfurt blev Luther modtaget med æresbevisninger. Omgivet af beundrende skarer drog han gennem de gader, hvor han så ofte havde vandret med tiggerposen. Han besøgte sin klostercelle og tænkte på de kampe, ved hvilket lyset, som nu overstrømmede Tyskland, var blevet kastet over hans sind. Han blev indtrængende opfordret til at prædike. Det var blevet ham forbudt at gøre dette, men herolden gav ham tilladelsen, og klosterbroderen, som engang havde været den, der udførte klosterets ringeste arbejde, besteg nu prædikestolen.