Her står jeg Da han atter blev ført frem for rigsdagen, bar hans ansigt intet spor af frygt eller forvirring. Rolig og fredfyldt, men strålende kæk og ædel stod han som et vidne for Gud mellem denne verdens store. De kejserlige embedsmænd forlangte nu hans afgørelse med hensyn til om han ønskede at tilbagekalde sine læresætninger. Luther svarede med dæmpet og beskeden røst, uden heftighed eller lidenskab. Hans optræden var ærbødig og uden selvsikkerhed, men dog udviste han en tillidsfuldhed og glæde, som undrede forsamlingen. |