"Allerhøjeste kejser, høje fyrster, nådige herrer," sagde Luther, på denne dag står jeg for jer i overensstemmelse med den befaling, som jeg fik i går, og for Guds barmhjertigheds skyld beder jeg indtrængende deres Majestæt og deres Højheder om nådigt at lytte til forsvaret af en sag, som jeg er overbevist om er retfærdig og sand. Hvis jeg af uvidenhed skulle komme til at forsynde mig mod, hvad der er skik og brug ved hoffet, beder jeg jer tilgive mig, for jeg er ikke oplært i kongers slotte, men i et klosters ensomhed." - Samme, b. 7, ch. .8.