Aleander var ikke tilfreds med denne sejr, men arbejdede med al sin magt og list på at sikre sig Luthers domfældelse. Med en ihærdighed, som var en bedre sag værdig, bestormede han derfor fyrster, prælater og andre medlemmer af forsamlingen, idet han beskyldte reformatoren for "at ophidse til oprør, ugudelighed og blasfemi." Men den heftighed og lidenskab, som legaten lagde for dagen, afslørede alt for tydeligt, af hvilken ånd han blev drevet frem. "Han lader sig mere lede af had og hævntørst," lød det mellem folk, "end af nidkærhed og fromhed." Flertallet af rigsdagen var mere end nogensinde tilbøjeligt til at se velvilligt på Luthers sag.