Kurfyrst Frederik havde med ængstelse set frem til Luthers møde for rigsdagen, og dybt bevæget havde han lyttet til hans tale. Med glæde og stolthed var han vidne til doktorens mod, fasthed og selvbeherskelse, og han besluttede endnu mere afgjort at tage hans parti. Han sammenlignede de stridende parter og så, at pavers, kongers og prælaters visdom var blevet tilintetgjort ved sandhedens magt. Romerkirken havde lidt et nederlag, som ville kunne føles blandt alle folkeslag og til alle tider.