Nu fremkom to modstridende meninger fra rigsdagens medlemmer. Pavens udsendinge og repræsentanter krævede, at der ikke skulle tages hensyn til reformatorens lejdebrev. De sagde: "Rhinen burde have hans aske, ligesom den fik Johan Hus' for 100 år siden." Samme, b. 7, ch. 9. Men der var tyske fyrster, som skønt de selv var katolikker og åbent erklærede sig for fjender af Luther, protesterede mod et sådant offentligt tillidsbrud og betegnede det som en plet på nationens ære. De gjorde opmærksom på de ulykker, som var fulgt efter Hus' død, og erklærede, at de ikke vovede at nedkalde en gentagelse 'lf disse skrækkelige begivenheder over Tyskland og over den unge kejsers hoved.