Karl sagde selv som svar på dette nedrige forslag: "Om end ære og tro skulle være forvist fra hele verden, så burde de være tilstede i fyrsternes hjerte." - Samme, b. 7, ch. 9. Han blev stadig af de bitreste af Luthers fjender tilskyndet til at behandle reformatoren, som Sigismund havde behandlet Hus overlade ham til kirkens barmhjertighed - men da Karl V genkaldte sig den scene, hvor Hus i offentlighedens påsyn havde peget på sine lænker og mindet monarken om hans højtidelige løfte, erklærede han: "Jeg har ikke lyst til at måtte rødme som Sigismund!" - Lenfant, vol. 1, p. 422.