Dog havde Karl koldblodigt forkastet de sandheder, som Luther fremkom med. "Jeg er fast besluttet på at efterfølge mine forfædres eksempel," skrev monarken. - D'Aubignè, b. 7, ch. 9. Han havde besluttet ikke at vige fra skik og brug, på bekostning af at vandre på sandhedens og retfærdighedens veje. Fordi hans fædre havde gjort det, ville også han opretholde pavevældet med al dets grusomhed og korruption. Sådan tog han sit parti og nægtede at tage imod noget lys, ud over hvad hans forfædre havde modtaget, eller at påtage sig nogen pligt, som de ikke havde påtaget sig.