Der blev gjort store anstrengelser for at opnå Luthers samtykke til et forlig med Rom. Både adelsmænd og fyrster fremholdt for ham, at hvis han blev ved med at sætte sin egen mening op mod kirkens og kirkemødernes, ville han snart blive forvist fra riget, og så var intet forsvar muligt. Hertil svarede Luther: "Kristi evangelium kan ikke prædikes uden at vække anstød. ... Hvorfor skulle så frygten eller ængstelsen for fare skille mig fra Herren og fra det guddommelige ord, som alene er sandheden? Nej, hellere vil jeg give mit legeme, mit blod og mit liv." - D’Aubignè, b. 7, ch. 10.