Til en anden henvendelse sagde han: "Jeg samtykker i at give afkald på mit lejde. Jeg overgiver mig selv og mit liv i kejserens hænder, men Guds ord aldrig!" - Samme, b. 7, ch. 10. Han erklærede sig villig til at underkaste sig afgørelsen fra et almindeligt kirkemøde, men kun på betingelse af, at det skulle kræves af det, at afgørelsen skulle stemme overens med Skriftens ord. "Med hensyn til, hvad der angår Guds ord og troen," tilføjede han, "er enhver kristen en lige så god dommer, som paven kan være for ham, om han så støttes af en million kirkeråd." - Martyn, vol. 1, p. 410. Både venner og fjender blev til sidst overbevist om, at yderligere bestræbelser for en forsoning ville være unyttige.