Luther, som stadig ønskede, at hans fasthed ikke fejlagtigt skulle antages for oprørskhed, skrev efter sin afrejse til kejseren: "Gud, som ransager hjerterne, er mit vidne, at jeg er rede til af ganske hjerte at adlyde deres Majestæt, i ære eller i vanære, i liv eller i død, og uden anden undtagelse end Guds ord" ved hvilket mennesket lever. I alle dette livs forehavender skal min troskab være urokkelig; men at tabe eller vinde her er uden betydning for frelsen. Men når det drejer sig om hvad der angår det evige liv, så vil Gud ikke, at et menneske skal underkaste sig et andet menneske. Da underkastelse i åndelige ting er en sand tilbedelse og bør ikke gives andre end Skaberen." - Samme, b. 7, ch. 11.