Men det var ikke blot for at bevare Luther fra hans fjenders vrede, heller ikke for at skaffe ham en rolig tid til disse vigtige arbejder, at Gud havde Gernet sin tjener fra offentlighedens rampelys. Det gjaldt endnu vigtigere ting. På sit stille opholdssted i ensomhed og ubemærkethed var Luther fjernet fra jordisk bistand og udelukket fra menneskelig ros. Således blev han reddet fra den stolthed og selvtillid, som så ofte er følgen af succes. Gennem lidelser og ydmygelser blev han atter beredt til at vandre sikkert på de svimlende højder, hvortil han så pludselig var blevet hævet.