Når mennesker fryder sig over den frihed, som sandheden bringer dem, er de tilbøjelige til at hæve dem til skyerne, som Gud har benyttet til at sønderbryde vildfarelsens og overtroens lænker. Satan søger at vende menneskers tanker og kærlighed fra Gud og at få dem til at hæfte sig ved de menneskelige stedfortrædere. Han får dem til at ære den, som blot er redskabet, og at glemme den hånd, som styrer alle forsynets begivenheder. Alt for ofte mister religiøse ledere, som således bliver rost og æret, deres afhængighed af Gud af syne og kommer til at stole på sig selv. Som følge heraf søger de at gøre sig til herrer over de menneskers tanker og samvittighed, som er tilbøjelige til at se hen til dem efter hjælp, i stedet for at vende sig til Guds ord. Arbejdet med at reformere bliver ofte hindret, fordi denne ånd tåles af dem som står for det. Det var fra denne fare, at Gud ville bevare reformationens sag. Han ville, at dette arbejde skulle præges ikke af mennesker, men af Gud. Menneskers øjne havde vendt sig mod Luther som sandhedens fortolker; han blev fjernet, for at alles øjne måtte rettes mod sandhedens evige Fader.