I disputationssalen "gik Eck stolt op på en talerstol, der var pragtfuld udsmykket, mens den beskedne Oecolampadius, som var enkelt klædt, måtte nøjes med at tage plads på en groft udskåret stol over for sin modstander." - Samme, b. 11, ch. 13. Ecks kraftige røst og selvsikkerhed svigtede ikke et øjeblik. Hans nidkærhed var stimuleret af hans håb om både guld og ære, for troens forsvarer skulle belønnes med en betydelig sum. Da bedre argumenter svigtede, benyttede han sig af fornærmelser og endda eder.