En ivrig bibelgransker
Zwingli forlod snart Basel for at påbegynde sin livsgerning. Hans første arbejdsfelt var et alpesogn i nærheden af hans hjemegn. Da han var blevet præst, "hengav han sig af hele sin hjerte til at søge efter den guddommelige sandhed; for han var klar over," siger en anden reformator, at "den, til hvem Kristi hjord er betroet, må vide meget." - Wylie, b. 8, ch. 5. Jo mere han granskede Bibelen, des tydeligere så han modsætningen mellem dens sandheder og romerkirkens vranglærdomme. Han selv bøjede sig kun for Bibelen, Guds ord, den eneste fyldestgørende og ufejlbarlige målestok. Han forstod, at Bibelen må være sin egen fortolker. Han vovede ikke at forsøge at udlægge Bibelen for at opretholde en forudfattet teori eller læresætning. Han anså det for sin pligt at forkynde Bibelens direkte og rene lære. Han søgte på alle måder at få fuld og korrekt forståelse af dens mening, og han bad om vejledning fra Helligånden, som han erklærede ville åbenbare Bibelen for alle, som søgte i oprigtighed og med bøn.