Da Luther paa Wartburg hørte, hvad der var sket, sagde han med dyb bekymring: "Jeg har bestandig ventet paa, at satan vilde bringe denne plage over os." Han forstod disse falske profeters sande karakter og indsaa, hvilken fare, der truede sandhedens sag. Pavens og kejserens modstand havde ikke bragt saa megen sorg og bekymring over ham som den, han nu erfarede. Reformationens værste fiender opstod blandt dem, som havde bekjendt sig til at være dens venner. Den selvsamme sandhed, som havde bragt fred til hans besværede hjerte, var nu bleven benyttet til at vække strid i menigheden.