Thomas Münzer, den virksomste og sværmerne, var en mand med stor dygtighed. Dersom den var bleven ret benyttet, saa vilde den havde sat ham i stand til at gjøre meget godt. Men han havde ikke lært begyndelsesgrundene i sand religion. Han indbildte sig, at han var anordnet af Gud til at reformere verden og glemte ligesom mange andre sværmere, at reformationen maa begyndte med dem selv. Han var ægjerrig og ønskede at erholde en ærefuld stilling og indflydelse og uvillig til at være nogen underordnet, selv Luther. Han beskyldte reformatorerne for, at de oprettede en slags pavemagt, idet de holdt sig saa strengt til bibelen alene. Han ansaa sig selv kaldet af Gud til at afhjælpe dette onde og lærte, at aandeaabenbarelser var det middel, hvorved dette kunde ske, og at den, som havde aanden, havde den sande tro, selv om han aldrig havde set det skrevne ord.