Præsterne blev bestyrtede ved tanken om, at det almindelige folk nu var i stand til med dem at drøfte, hvad Guds ord lærte, og at deres egen uvidenhed saaledes vilde blive aabenbaret. Deres kjødelige paastandes vaaben var magtesløs mod aandens sværd. Rom opbød al sin myndighed for at forhindre skriftens udbredelse. Men dekreter, forbandelser og marter var alt forgjæves. Jo mere de fordømte og søgte at undertrykke bibelen, desto mere længtes folket efter at vide, hvad den virkelig lærte. Alle, som kunde læse, var begjærlige efter selv at granske Guds ord. De bar det omkring hos sig og læste det atter og atter og blev ikke tilfredse, før de kunde store stykker deraf udenad. Da Luther saa, hvor gunstig det nye testamente blev modtaget, begyndte han øjeblikkelig at oversætte det gamle testamente og udgav det i hefter, efterhaanden som det blev fuldført.