Kong Ferdinand, kejserens repræsentant paa rigsdagen, indsaa, at dekretet vilde bevirke alvorlig splittelse, dersom fyrsterne ikke kunde overtales til at antage og understøtte det. Han forsøgte derfor at overtale dem, da han godt vidste, at saadanne mænd vilde gjøre større modstand, dersom man brugte magt mod dem. Han bad dem inderlig om at modtage befalingen og forsikrede dem om, at en saadan handling vilde være overordentlig tilfredsstillende for kejseren. Men disse mænd erkjendte en autoritet, som var højere end jordens herskeres, og de svarede rolig: "Vi vil adlyde kejseren i alt, som kan hjælpe til at opretholde fred og Guds ære."