Der viste sig tegn til fare for protestanterne; men der var ogsaa tegn til, at Guds haand var udrakt for at beskytte de trofaste. Det var paa denne tid, Melanchton hastede med sin ven Grinæus gjennem Speiers gader til Rhinen og bad ham indtrængende at sætte over floden ufortøvet. Grinæus spurgte forbauset, hvad grunden til denne pludselige flugt kunde være. Melanchton sagde: "En gammel mand med et ærværdigt udseende, men ubekjendt for mig, kom til mig og sagde: "Om nogle faa minutter vil rettens tjenere blive sendte af Ferdinand for at arrestere Grinæus." Melanchton ventede paa Rhinens bred, indtil strømmen skilte mellem hans elskede ven og dem, som efterstræbte hans liv. Da han tilsidst saa ham paa den modsatte bred, sagde han: "Han er revet ud af deres grusomme klør, som tørster efter uskyldigt blod."