Blot nogle aar var forløbne, siden munken fra Wittenberg stod alene i Worms for nationalforsamlingen. Nu stod de ældste og mægtigste fyrster i kejserdømmet i hans sted. Man havde forbudt Luther at vise sig Augsburg; men han var nærværende med sine ord og bønner. Han skrev: "Jeg glæder mig overmaade, at jeg har oplevet denne tide, hvori Kristus er bleven offentlig ophøjet af saa berømte bekjendere og i en saa ypperlig forsamling. Herved opfyldes, hvad skriften siger: "Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger."