Dette paaskyndte det afgjørende vendepunkt. Et kejserligt budskab forkyndte for rigsdagen, at eftersom den beslutning, der tillod samvittighedsfrihed, havde været aarsag til megen forstyrrelse, saa fordrede kejseren nu, at den skulde ophæves. Denne egenraadige handling opvakte de evangeliske kristnes harme og fordærvelse. En sagde: "Kristus er atter falden i hænderne paa Kafas og Pilatus." Katholikerne blev mere voldsomme. En skinhellig papist erklærede: "Tyrkerne er bedre end Lutheranerne; thi tyrker holder fastedage, men lutheranerne overtræder dem. Dersom vi skulde vælge mellem Guds hellige ord og kirkens gamle vildfarelser, saa vilde vi forkaste det første." Melanchton sagde: "Hver dag kaster Faber for hele forsamlingen nye stene paa evangelisterne."