Præsterne fordrede, at de stater, som havde antaget reformationen, ubetinget skulde underkaste sig Roms domstol, men reformatorerne derimod gjorde fordring paa den frihed, som forud var bleven dem tilstaaet. De kunde ikke gaa ind paa, at Rom atter skulde bringe de stater under sit herredømme, som med saa stor glæde havde annammet Guds ord. Man indgik tilsidst paa forlig og foreslog, at hver reformationen endnu ikke var bleven indført, der skulde wormserediktet streng gjennemføres, og i de evangeliske stater, hvor der vilde være fare for opstand, skal de ingen nye forandringer indføres, der skulde ikke prædikes om stridspunkter, man skulde ikke sætte sig mod messen, og ingen katholsk skulde have tilladelse til at antage lutheranismen.