Dette forslag blev antaget af rigsdagen med stor stemmeklarhed til de pavelige præsters og prælaters store tilfredshed. Dersom denne bestemmelse var bleven gjennemført, saa kunde reformatonen hverken udbredes, hvor den ikke havde naaet, ej heller stadfæstes paa en fast grund, hvor den allerede var indført. Talefrihed vilde blive forbudt. Jngen omvendelse vilde blive tilladt; og reformationens venner blev opfordrede til straks at underkaste sig disse indskræninger og forbud. Verdens haab syntes nærved at udslukkes. Den pavelige gudstjenestes gjenoprettelse vilde uundgaaelig frembringe en gjenoplivelse af de gamle misbrug, og man vilde let finde anledning til fuldkommen at omstyrte det værk, som allerede var bleven rystet af sværmeri og splid. |