Rygtet om det, som foregik i Meaux, var allerede kommen hertil, og sandheden fandt tilhørere, da Farel forkyndte den med mod og nidkjærhed. Øvrigheden forbød snart hans prædiken, men han fortsatte med ubøjeligt mod. De pavelige havde fast besluttet at føre ham til baalet. De sendte en nidkjær retstjener ledsaget af bevæbnede mænd til kapellet, reformatoren prædikede. Dørene var lukkede og stængte. Retstjenerne forlangte, at man skulde aabne, men fik intet svar. De brød døren op, men omendskjønt der var en stor tilhørskare tilstede, saa var alle saa fordybede i at lytte til prædikantens ord, at ikke en sjæl i forsamlingen rørte sig fra sit sted. Retstjeneren greb Farel, som han stod i talerstolen, og førte ham med bibelen, som han vedblev at holde i haanden, ned gjennem forsamlingen og bort til fængslet.