Han følte nu, at han aldrig kunde blive præst. Han befattede sig en tid med at studere retsvidenskab, men tilsidst afstod han fra dette forsæt og besluttede at vie sit liv til evangeliets tjeneste. Dog var han tvivlraadig, og han skulde søge at blive en offentlig lærer eller ikke. Han var af naturen bange og følte byrden af det tunge ansvar, som denne stilling medførte, og han ønskede i stilhed at kunne egne sig helt for studium. Men hans venners indtrængende bønner vandt tilsidst hans samtykke. "Det er underfuldt," sagde han, "at en, som er af saa ringe herkomst, skulde blive ophøjet til saa stor værdighed."