Guds forsyn styrede det saaledes, at Paris skulde faa en ny indflydelse til at annamme evangeliet. Folket havde forkastet Lefevres og Farels kald, men budskabet skulde atter lyde for alle klasser i den store hovedstad. Politiske hensyn havde indflydelse paa kongen, og han havde endnu ikke fuldt ud taget parti med Rom mod reformationen. Margrete nærede endnu det haab, at protestantismen skulde fejre i Frankrig. Hun besluttede, at de reformertes tro skulde forkyndes i landet. J kongens fraværelse anordnede hun, at en af protestantismen prædikanter skulde prædike i stadens kirker. Da de pavelige prælater forlod dette, aabnede prinsessen paladset for ordets forkyndelse. Et værelse blev indrettet til kapel. Det blev bekjendtgjort, at der skulde blive prædiken hver dag til e bestemt tid, og folk af enhver rang og stilling blev indbundne til at møde. Store skarer samledes til gudstjenesten. Jkke blot kapellet men gangene og forværelserne blev fyldte med folk. Tusender samledes hver dag - statsmænd, adelsmænd, jurister, kjøbmænd og haandværkere. - J stedet for at forbyde disse forsamlnger, befalede kongen, at to af Paris' kirker skulde aabnes. Aldrig før havde staden været saa bevæget af Guds ord. Det syntes, som om Gud aandede liv fra himlen paa jorden. Afhold, dyd, orden og flid tiltog i stedet for drukkenskab, udsvævelser, strid og lediggang.