Favel havde længe ønsket at plante protestanternes fane i et midtpunkt for reformationen i Frankrig, Schweiz og Jtalien. Med dette maal for øje havde han fortsat sit arbejde, indtil mange af de omliggende byer og smaateder var bleven overvundne. Derpaa drog han ind i Genf med en eneste ledsager. Men det blev ham blot tilladt at prædike to gange. Præsterne, som forgjæves havde forsøgt at formaa den verdslige øvrighed til at fordømme ham, kaldte ham til et kirkemøde; og de kom til dette møde med vaaben under sine kapper, fast besluttede paa at tage hans liv. Desforuden havde en rasende folkehob samlet sig udenfor raadhuset bevæbnet med køller og sværd for at gjøre hans død vis, dersom det paa nogen maade skulde lykkes ham at undfly raadet. Men han blev alligevel frelst derved, at nogle øvrighedspersoner var tilstede med bevæbnede mænd. Tidlig næste morgen søgte man ham og hans ledsager over søen til et trygt tilflugtssted. Saaledes hans første bestræbelse for at prædike evangeliet i Gnef. |