Farel var vis paa, at han i Kalvin havde fundet en mand, som han kunde arbejde sammen med i denne gjerning. J Guds navn besvor han højtideligt den unge evangelist at blive her og arbejde. Kalvin veg tilbage fra det værk, som laa for ham. Han troede, at han bedst kunde fremme reformationens sag med sin pen og ønskede derfor at finde et stille, ensomt sted, hvor han kunde studere og derfra gjennem pressen opbygge menigheden. Men Farels højtidelige formaning løs til ham som et kald fra himlen, og han turde ikke negte at modtage det. |