Naar de viste sig som medlem af sin orden, paatog de sig et helligt ydre; de besøgte fængsler og hospitaler og hjalp syge og fattige. De bekjendte, at de havde frasagt sig verden og bar Jesu hellig navn, som gik omkring og gjorde vel. Men under dette ulastelige ydre skjulte de syndigste og mest dødelige hensigter. Det var et grundsprincip i deres orden, at hensigten helliger midlet. J overensstemmelse med denne regel var det ikke blodt tilladeligt, men endog rosværdigt at lyve, stjæle, myrde og aflægge falsk ed, naar det tjente til at fremme kirkens interesser. Under forskjellige paaskud trængte de sig ind i statens embeder og steg saa højt, at de blev kongens raadgivere og afgjorde nationens politik. De blev tjenere for at kunne udspionere sine herrer. De oprettede højskoler for fyrsternes og de adeliges sønner og skoler for almuen, og de drog protestantiske forældres børn til sig og fik dem til at iagttage pavelige ceremonier. Hele den romerske gudstjenestes pragt og pral blev udfoldet for at forvirre sjæle og henrive indbildningskraften. Saaledes blev den frihed, som forældrene h avde arbejdet og hengivet sit liv for, forraadt af deres børn. Jesuiterne udbredte sig hurtig over hele Europa, og hvor de kom, fik pavevældet nyt liv.