Man sagde, at det var saa langt fra, at Herrens frygt var visdoms begyndelse, at den tvertimod var daarskabs begyndelse. All gudsdyrkelse blev forbudt; og kunde man tilbede friheden og landet. "Paris' lovmæssige biskop blev ført frem for at spille hovedrollen i den frækkeste og forargeligste farce, som nogen finde er bleven spillet for en folkerepræsentation. . . . . Han blev ført frem i fuldt optog for at erklære for de forsamlede, at den religion, han i saa mange aar havde prædiket, i enhver henseende blot var et præstebedrag, som ikke havde nogen grund i historien eller i den hellige sandhed; han fornegtede med højtidlige og tydelige ord den guddome tilværelse, til hvis tjeneste han var bleven indviet, og hengav sig selv for fremtiden til at dyrke firkhed, lighed, dyd og sædelighed. Derpaa lagde han sine biskopppelige hæderstegn paa bordet og modtog af forsamlingens formand en broderlig omfavnelse. Flere frafaldne præster fulgte denne høje gejstliges eksempel."