Efter at hugenotterne have flygtet, indtraadte et almindeligt forfald i Frankrig. Blomstrende fabrikbyer laa ørkesløse; frugtbare distrikter vendte tilbage til sin oprindelige udyrkede tilstand, aandelig sløvhed og moralsk fordærvelse fulgte paa en tid af usædvanlig fremgang. Paris blev et uhyre fattighed, og man har anslaaet, at 200 000 fattiglemmer gjorde fordring paa hjælp af kongen ved revolutionens udbrud. Jesuitterne alene blomstrede i denne opløsningstid og herskede med forfærdeligt tyranni over kirkerne og skolerne, fængslerne og galjerne. |