Ved begyndelsen af revolutionen gav kongen folket tilladelse til at vælge repræsentanter, som skulde have større magt end adelen og gejstligheden i forening. Saaledes kom den øverste magt i deres hænder. Men de var ikke beredte paa at bruge den med visdom og maadehold. De længtes efter at hæve den uret, de havde lidt, og de besluttede at omordne samfundet. Den forbitrede befolkning, hvis hjerter var fulde af gamle, bitre minder om al denne uret, besluttede at frembringe en omvæltning i sin elendige tilstand, som var bleven utaalelig, og at hævne sig paa de mennesker, hvilke de begragtede som ophavsmænd til deres lidelser. De undertrykte fulgte den undervisning, de have erholdt af sine tyranner, og de blev deres undertrykkere, som havde undertrykket dem.