Kongen, adelen og præsteskabet blev tvungne til at underkaste sig det ophidsede og forbitrede folks grusomheder. Deres hævnlyst blev blot mere ophidset ved kongens henrettelse, og de, som havde bevirket hans død, fulgte senere efter ham paa skafottet. Det blev besluttet at slagte alle, som var mistænkte for at være fientligsindede mod revolutionen. Fængslerne blev overfyldte; en tid var der indsat mere end 200, 000 fanger. Stæderne i riget blev fyldte med rædselsscener. Et parti af de revolutionære var imod et andet, og Frankrig blev en uhyre mark for stridende masser, som bevægedes frem og tilbage af sine lidenskabers raseri. "J Paris fulgte det ene opløb paa det andet, og borgerne var delte i et forvirret blanding af partier, som blot syntes begjærlige efter at udrydde hverandre." Og for at forøge den almindelige elendighed blev nationen indviklet i en langvarig og ødelæggende krig mod Europas stormagter. "Landet var næsten ruineret. Soldaterne forlangte betaling i forskud; befolkningen i Paris led hungersnød; provinserne blev lagte øde af stratenrøvere, og civilsationen var næsten udslukket i anerki og tøjlesløshed."