Folket havde lært alt for godt at vise grusomhed og pine andre ved den undervisning, som Rom saa flittigt havde meddelt. Gjengældens dag var tilsidst kommen. Det var ikke Jesu disciple, som nu blev kastede i fængslerne og slæbte til baalet. De var for længe siden omkomne eller drevne i landflygtighed. Rom. som ikke have sparet andre, maatte nu selv følge deres dødelige magt, som den havde oplært til at finde behag i blodige gjerninger. "Det eksempel paa forfølgelse, som Frankrigs præsteskab i saa mange aar havde vist, kom nu tilbage over den med mærkværdig kraft. Skafotterne blev farvede røde af præsternes blod. Galjerne og fængslerne, som en gang var overfyldt af hungenotterne, var nu fyldte med deres forfølgere. De romersk katolske gejstlige blev lænkede til galejernes bænke og matte arbejde tungt med deres aarer. Saaledes maatte de selv lide alle de plager, som deres kirke saa frit havde lagt paa de sagtmodige kjættere."