Saa kom de dage, da de mest babariske af alle love blev forvaltede af den mest barbariske af alle domstole; da intet menneske kunde hilse sin nabo eller sine fine bønner. . . .uden fare for at begaa en dødssynd; da spionerede lurede i enhver krog; da guillotinen arbejdede længe og haardt hver morgen; da fængslerne blev fulde, lige saa fulde som rummene i et slaveskib; da rendestenene skummede af blod, som løb i Seinen. . . .. Medens hele vognlæs af ofre daglig blev førte til retterstedet gjennem Paris' gader, hengav prokonsulerne, som den øverste komité havde udsendt til departementerne, sig til en saa yderlige grusomhed, at den endog overgik hovedstadens. Kniven paa den dræbende maskine hævede sig og faldt for langsomt for deres morderiske værk. Lange rækker af fanger blev mejede ned med kanoner. Man borede huller i fartøjer og fyldte dm med mennesker, som saaledes druknede. Lyon blev forvandlet til en ørk. J Arras negtede man endog at bevise fangerne den grusomme naade at lade dem dø en hurtig død. Helt ned ad Loirc-floden fra Saumur til havet, holdt store flokke af krager og glenter gjæstebud paa nøgne legemer, som var slyngede i forfærdelige favntag. Man sparede ikke noget kjøn eller nogen alder. Antallet af unge drenge og piger i sytten aars-alderen, som blev myrdede af denne afskyelige regjering, beløber sig til mange hundreder. Spæde børn blev revne fra moderens bryst og kastede fra spyd til spyd langs ad jakobinernes rækker. J den korte tid af ti aar omkom flere millioner mennesker.