De engelske reformatorer havde forkastet den romersk-katholske relgions dogmer, men de havde alligevel beholdt mange af dens ceremonier. Omendskjønt Roms myndighed og trosbekjendelse saaledes blev forkastet, saa blev dog ikke faa af den katholske kirkes skikke og ceremonier optagne i den engelske kirkes gudsdyrkelse. Men paastod, at disse ting ikke var en samvittighedssag. Omendskjønt de ikke var befalede i skriften og altsaa ikke var nødvendige, saa var de dog heller ikke forbudne, og derfor var de ikke i sig selv onde. Man paaberaabte sig, at iagttagelsen af disse skikke tjente til at formindske den kløft, som adskildte de reformerte kirkesamfund fra Rom, og at de saaledes vilde hjælpe katholikerne til lettere at antage den protestantiske tro.