Elleve aar efter, at den første koloni var bleven grundlagt kom Roger Wiliams til den nye verden. Ligesom de første nybyggere kom han for at saa samvittighedsfrihed. Men ulig dem saa han, hvad saa faa paa hans tid endnu havde set, at danne frihed er en uimodsigelig ret, som tilhører alle mennesker. Han søgte med flid efter sandheden, og antog ligesom Robinson, at det var umuligt, at man endnu havde erholdt alt det lys, som findes i Guds ord. Williams "var den første i vor tids kristenhed, som fremhævede læren om samvittighedsfrihed og lige ret for alle reigiøse meninger over for loven i dens fulde betydning". Han erklærede, at det var øvrighedens pligt at undertrykke forbrydelser, men aldrig at herske over samvittigheden. "Offentligheden eller øvrigheden", sagde han, "kan foreskrive menneskenes pligter mod hverandre, men naar de forsøger at bestemme menneskenes pligter mod Gud, saa gaar de ud over sit embeds omraade, og ingen kan være tryg; thi det erklart; at dersom øvrigheden har magt til at gjøre dette, saa kan den befale, at man skal antage en vis mening eller tro i dag og en anden i morgen, saaledes som nogle konger og dronninger har gjort i England, og adskillige paver og kirkeraad i den katholske kirke, og saaledes vil troen ikke blive andet end forvirring."