Der var en lov, som fordrede, at alle skulle overvære statskirkens gudstjeneste. Straffen for denne lvos overtrædelse var bøder eller fængsel. Wiliams forkastede, at alle skulde være statskirkens gudstjeenste. Straffen for denne lovs overtrædelse var bøder eller fængsel: Wiliams forkastede denne lov. Det værste bud i den engelske lovbog var det, som indskjærpede folkets tilstedeværelse i sognekirken. At tvinge menneskene til at forene sig med dem, som havde en forskjellig troesbekjendelse, ansaa han for et aabenbart brud paa deres naturlige rettigheder. At slæbe vantro og uvillige mennesker til den offentlige gudsdyrkelse saa ud, som om man forlangte, at de skulde være hyklere. "Jngen", siger han, "burde tvinges til at tilbede Gud eller at vedligeholde en gudstjeneste imod sin egen vilje." "Hvad," udbrød hans modstandere forbauset over for hans princip, "er ikke arbejderen sin løn værd? "Jo," svarede han, "af dem som lejer ham."