Roger WIlliams var agtet og elsket som en tro forstander, en mand med sjeldne gaver, ubøjelig retskaffenhed og sand godgjørenhed, men man kunde ikke taale, at man standhaftigt negtede den borgerlige øvrighed ret til at herske over menigheden, og at han fordrede religionsfrihed. Man paastod, at gjennemførelsen af denne nye lære vilde "omstyrte landets væsentlige regjering og orden". Han blev dømt til landsforvisning fra kolonien og blev tilsidst for at undgaa arrest tvungen til at fly til de store skove midt under vinterens kulde og storm.