De antog bibelen som grundvolden for deres tro, visdommens kilde, og deres frihedsbrev. Deres grundsætninger blev flittigtindskjærpede i hjemmet, i skolen og i kirken, og frugten deraf viste sig i velstand, kunst, sædelighed og afhold. Man kunde bo flere aar i en af Puritanernes kolonier ude at "se en dranker eller høre en ed eller møde en tigger". Det viste sig, at bibelens principer var det sikreste værn som folkets storhed. De svage og adspredte kolonier voksede til en forening af mægtige stater, og verden betragtede med forbauselse den fred og fremgang, som "en kirke uden pave og en stat uden konge" glædede sig ved.