Der var mange som nærede et alvorligt ønske om at vende tilbage til den renhed og enfoldighed, som udmærkede den første menighed. De betragtede mange af den engelske kirkes skikke som minder fra afgudsdyrkelsen, og de kunde ikke for sin samvittigheds skyld deltage i dens gudstjeneste. Men kirken blev understøttet af den verdslige myndighed og vilde ikke tillade, at nogen afveg fra dens ceremonier. Loven fordrede, at man skulde deltage i statskirkens gudstjeneste, og al forsamling til at gudsdyrkelse, som ikek var autoriseret, var forbudt og blev straffet med fængsel, landsforvisning og død.