Ved begyndelsen af det 17de aarhundrede erklærede den monark, som netop havde besteget Englands trone, at han havde fast besluttet at tvinge puritanerne (disenterne) "til at føje sig efter statskirken, ellers vilde han plage dem, til de forlod landet, eller noget værre vilde vederfares dem." De blev jagede, forfulgte og fængslede og da de ikke kunde se nogen udsigt til bedre dage i fremtiden, var der mange, som kom til den overbevisning, at for dem, som vilde tjene Gud i overensstemmelse med sin egen samvittighed, "havde England for evigt ophørt at være et land, som de kunde bo i." Tilsidst besluttede nogle at søge tilflugt i Holland. De maate lide besværligheder, tab af ejendom og fængsel. Men hindrede dem i at udføre deres planer, og de blev forradte i sine fienders hænder. Men deres fasthed og udholdenhed vandt tilsidst sejr og de fandt beskyttelse paa den hollandske republiks venlige kyster.