Da de flygtede, forlod de sine huse, sin ejendom og de midler, hvorved de havde ernæret sig. De var frmmede i et fremmed land, blandt et folk, som talede et andet sprog og havde andre skikke. De blev tvungne til at søge nye beskjæftigelser, som de var ubekejndte med, for at tjene sit brød. Middelaldrende mænd, som havde tilbragt hele sit liv med at dyrke jorden, maatte nu lære et haandværk. Men de fandt sig med glæde i sin stilling og spildte ikke nogen tid med lediggang eller klage. Omendskjønt de ofte blev nedtrykte af fattigdom, saa prisede de alligevel Gud for de velsignelser, han endnu skjænkede dem, og fandt sin glæde i uforstyrret andeligt samfund med Gud. "De vidste, at de var pilgrimme, og saa ikke meget paa disse ting, men opløftede sine øjne til himlen, deres kjæreste fædreland, og beroligede sine hjerter."