Den store strid 1890 kapitel 16. 241.     Fra side 292 i den engelske udgave.tilbage

De förste indvandrere i Ny England.

Brødre, vi maa nu om en kort tid skilles, og Herren ved, om jeg skal leve og nogensinde se eders ansigt mer. Men enten Herren har bestemt det eller ikke, saa besværger jeg eder ved Gud og hans salige engle, at J ikke følger mig længere, end jeg har fulgt Kristus. Om Gud gjennem nogen anden af sine redskaber skulde aabenbaret noget for eder, saa vær lige saa villige til at modtage det, som J nogen tid har været til at antage nogen sandhed, som jeg har forkyndt; thi jeg er ganske vis paa, at Herren har mere sandhed og lys, som en gang skal bryde frem af hans hellige ord. For min del kan jeg ikke nok beklage de reformerte menigheders tilstand, thi de er kommen til et vist punkt i religionen og vil nu ikke længere end reformationens redskaber. Man kan ikke formaa lutheranere til at gaa længere end Luther, og J ser, at calvinisterne sidder fast, hvor hin store mand forlod dem, omendskjønt han ikke saa alting. Det er en jammerlig tilstand, som vi maa beklage meget, thi omendskjønt de var brændende og skinnende lys paa sin tid, saa trængte de dog ikke ind i alt Guds raad til salighed, og dersom de levede nu, saa vilde de være ligesaa villige til at annamme mere lys, som de var til at antage det lys, de først erholdt. 242 Kom eders menighedspagt ihu, hvor J har lovet at vandre paa Herrens veje, som han har aabenbaret eller vil aabenbare for eder. Glem aldrig eders løfte og pagt med Gud og med hverandre, at J vil modtage ethvert lys og enhver sandhed, som bliver vist eder af hans hellige ord.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.