Apostlen fandt ogsaa saadanne i menigheden, som bekjendte sig til gudsfrygt, medens de hemmelig elskede uretfærdighed. Annanias og Safira handlede som bedragere. De foregav, at de ofrede alt til Gud, medens de med begjærlighed tilbageholdt en del for sig selv. Sandhedens aand aabenbarede disse hykleres sande karakter for apostlene, og ved Guds dom blev menigheden befriet fra denne fæle plet paa deres renhed. Dette øjnsynlige bevis paa, at Kristi altseende aand var i menigheden, bragte forfærdelse over syndere og hyklere. De kunde ikke længere vedblive at staa i forening med dem, hvis baner og bilbøjeligheder bestandig drog dem til at repræsentere Kristus, og da prøver og forfølgelse kom over hans efterfølgere, ønskede blot saadanne at blive hans disciple, som var villige til at forsage alt for sandhedens skyld. Saaledes bevares menigheden forholdsvis ren saalænge, som forfølgelsen varede. Men da den ophørte, fik menigheden tilhængere, som var mindre oprigtige og gudhengivne, og der blev anledning til for satan tila t sætte sig fast blandt dem.