Det hemmelighedsfulde forsyn, som tillader, at de retfærdige lider forfølgelse af de ugudelige, har frembragt stor forlegenhed hos mange, som er svage i troen. Nogle er endog rede til at kaste sin tillidt il Gud bort,f ordi han tillader de sletteste mennesker at gjøre fremgang, medens de bedste og reneste plages og besværes af deres grusomme magt. Hvorledes, spørger man, kan en,d er er saa retfærdig og barmhjertig, og som ogsaa er almægtig, tillade en saaden uretfærdighed og undertrykkelse? Dette er et spørgsmaal, som vi ikke har noget med at gjøre. Gud har givet os tilstrækkelige beivser paa sin barmhjertighed, og vi bør ikke tvivle paa hans kjærlighed, fordi vi ikke kan forstaa hans forsyns styrelse. Vor frelser sagde til sine disciple, idet han forudsaa den tvivl, som vilde nedtrykke deres sjæl paa mørkets og prøvens dag: "Kommer det ord ihu, som jeg sagde eder: En tjener er ikke større end hans herre. Har de forfulgt mig, skal de forølge eder." (Joh. 15:20) Jesus led mere for os, end nogen af hans efterfølgere kan komme til at lide gjennem ugudelige menneskers grusomhed. De, som kaldes til at udholde lidelser og martyrdøden, følger blot i Guds kjære søns fodspor.